mandag den 1. februar 2016

Vel ankommet til Mendoza, Argentina...

...ad bagvejen som bød på fantastisk flotte bjerge, øde natur og masser af muligheder for at køre med firehjulstræk til Jens og Holgers store fornøjelse og Monicas store bekymring :)
Fra Chile til Argentina måtte vi krydse Andesbjergene med udsigt til Aconcagua, som er det højeste bjerg uden for Himalaya på næsten 7 km. Desværre er det også landets tavleste grænseovergang, så vi måtte lige sidde i kø i 2 timer før vi fik stemplet passene.

Vi er nu i Mendoza på en meget hyggelig campingplads. Helt mod normalen, hvor Mendoza på dette tidspunkt skulle være varmt og tørt, er der dagligt regnvejr. Så vi sidder og føler os hensat til tropiske egne med fugt og masser af grønne planter. Heldigvis har vi vores køleskab i bilen, så der er altid kolde sodavand. Vi tager et par overnatninger inden vi drager sydpå mod Patagonien, hvor børnene har store planer om at skulle udgrave dinosaurer.