Ps

Vi har som tidligere nævnt solgt vores lejl i Kbh. så fra 1. maj ejer vi kun et telt. Så hvis nogen kender nogen som lejer et hus eller lign ud så sig endelig til.

Ahh.... oven på regn og blæst (gad vide om det var derfor at waliserne ville bo lige her?) er der intet der slår et the-hus med pejs i Trevelin

Åh åhh..regn nærmer sig bagfra. Så er det om at trampe i pedalerne.

En ting er dog sikkert, man bliver sulten af alt det udeliv. Og den som kunne finde på at være kræsne, er det som regel kun i 15 minutter, så kommer man på bedre tanker.

Når der ikke lige var skyet og regn, er der da meget flot, jovist. Det siger argentinerne også, men de kører jo også allesammen i bil ;-)

Man kan dog lige holde varmen på de stejle stigninger. Vi tager lige et togsæt (cykel med tung anhænger) af gangen

..uha der er blevet koldt i nationalparken Los Alerces

Nå men er der ikke slet noget...

...er der sikkert snart nogen der gerne vide. Både ja og nej. Vi blev i El Bolson over en uge, da vores lejl. i Kbh pludselig var blevet solgt, så der skulle lige styr på et par ting. Så var der den der skovbrand der forhindrede os i at køre videre mod syd. Og da vi på endelig kom afsted til næste lille by havde anders fået lungebetændelse. Så der lå jeg og led nogle dage indtil penicillinen begyndte at virke. Vi kørte dog et enkelt stræk da vores næste mål var en national park som skulle være en af de flotteste. Det er i øvrigt pænt hårdt at cykle i bjerge med lungerne på halv kraft. Og da vi ikke havde fået tjekket vores kort ordenligt fra morgenen af, kom vi yderligere til at køre en omvej på først 5 km stejl stigning, og derefter 7 km stejlt nedad hvor vi stadig måtte trampe fordi vi nu havde fået en kraftig modvind. Pyha...man skulle nok bare være blevet under dynen den dag. Nå; fra den lille by Epuyen, var der 25 km med virkelig slem grusvej indtil parken. Dvs. dyb blød grusbelægning der mest minder om at køre på stranden. Men uden at blinke med øjnene ( for til den park ville vi) hyrede vi en lokal med en pickup til at transportere os, for cykle ad den vej gad vi simpelthen ikke! Og vi nåede da også nemt parken, mens vi kunne se ud på andre cyklister der kæmpede sig igennem støv, hede, vind og grus. En enkelt sad endda i vejkanten og sov! Nåmmen sammen med os ankom også efteråret til national parken. Fra ca 25 grader den ene dag var temp under 10 den næste...brrr. Og sådan har det faktisk været siden. Det regnede også ca hver 2. dag og der skulle virkelig et stort bål til at holde varmen. Til gengæld er faren for skovbrand nu næsten væk. Så vi nøjedes med 4 dage i parken og i dag mandag fortsatte vi på mod byen Esquel. Dog kun indtil vi blev indhentet af et kraftigt regnvejr og en stiv kuling, som i stedet blæste os til det walisiske samfund Trevelin. Men her er skam også fint at være, de har en fin tradition for en frygtelig masse the og lige så meget kage. Så må vi se om vinden kan hjælpe os til Esquel en af de kommende dage. For længere sydpå skal vi i hvertfald ikke. Det bliver for koldt.

Først efter et par dage var ilden under kontrol, og vejen blev genåbnet.
Her passerer vi et sted hvor ilden er sprunget over vejen.

Videre fra el bolson

...næh det kunne vi ikke komme, for 10 km væk hærgede pludselig en kæmpe skovbrand.

El bolson, el bærsæson