tirsdag den 15. februar 2011
Lidt billeder fra ugen der gik mellem san Martin og v. Agostura
Kom-i-form-paa-en-uge.......
..1-2 ugers cykeltur i Argentina maa vaere losningen paa alle fedmeproblemer i verden....for pokker da...Ofte har jeg taenkt paa hvorfor man har 27 gear paa sin cykel naar man alligevel kun bruger de 5 hojeste! Jeg skal love for at der er blevet bruge for de 5 laveste hernede. Puhauhauha..
Tirsdag i sidste uge forlod vi San Martin, som er en rigtig turistby, med bjaelkehuse omgivet af hoje bjerge og en sô man kan bade i (hvem havde lige forestillet sig aty dt var muligt langt inde mellem Andesbjergene. Byen kaldes vist ogsaa for lille Schweiz, og man kunne ogsaa komme i tvivl om man var rejst til det rigtige land.
Vejret var perfekt, med ca 30 grader i solen og dejligt koligt om natten.
Vores forste stop var en campingplads kun 5 km vaek, for vi ville ikke laegge for hardt ud og ville ogsaa gerne vaere for taet paa byen hvis vi skulle havde glemt at kobe noget vigigt. Turen til campingpladsen tog 2 timer! Det gik opopop og med laessede cykler og trailer bagefter var vi glade for at vi ikke skulle laengere. Vi var fuldstaendige faerdige, og jeg maa sande at den daglige cykeltur udad Frederikssundsvej med de to store bakker i Husum og Herlev ikke helt kan sammenlignes med det hernede.
Onsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad.....Efter 5 km (opad hvis nogen skulle vaere i tvivl) var der heldigvis en campingplads, og den saa jo saa hyggelig ud......
Torsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad......og det lykkedes faktisk, det startede naturligvis med en 3 km stigning...og SAA gik det nedad...weeehuu 10 km paa 15 min inkl. stop for at tage billeder osv. og ellers gik det ned og op og ned....
Ialt naede vi 39 km den dag paa 2x2 timer og vi kunne campere ved Lago Falkner...en flot soe omgivet af hoje bjerge endda med lidt sne paa toppen. Her blev vi et par dage for at slappe af og restituere. Samtidig stod vi nu for at skulle koere paa naesten 50 km grusvej...et stykke som de lokale advarede os imod, da der skulle vaere mange huller og vejen i det heletage skulle vaere i daarlig stand.
Vi ville saa tage bussen paa dette stykke og stod Lordag morgen klar med alt pakket og ventede paa bussen, som naturligvis var fuld da den kom forbi....Naada...hvad gor man saa? Vi kunne vente paa den naeste eller koere tilbage til San Martin..Men den naeste bus kunne jo ogaa vaere fuld og koere tilbage...det kommer man jo ikke fremad...og hvor daarlig kunne den vej nu ogsaa vaere???
Saa vi sadlede op og begav os afsted i retning mod Villa Agostura.
Det gik faktisk meget fint. Saa daarlig var den heller ikke, vejret var flot og ikke alt for varmt og landskabet helt ubeskriveligt. Traerne hernede er meget meget hoje med askegraa bark og lige stammer og kan naesten ligne sojler af granit. Der var dejlig duft af sommer-skovbund og fugle der flojtede osv osv...En gang i mellem kom der en regnbyge, men det var nu ogsaa rart at det ikke var saa varmt....Dog var det som om at den sidste rengbyge der kom forbi ved middagstid glemte at flyve videre, selvom vinden blev staerkere og staerkere...heldigvis havde vi medvind og vi havde jo ogsaa regntoj og det hele saa det gik....Det regnede og regnede og grusvejen blev blodere og blodere uden dog at blive til mudder. Men det kunne sorme godt maerkes at cykel + trailer ikke koerte af sig selv, og selv de steder det gik let nedad maatte der traedes i pedalerne. Vi havde samlet drengene i den ene af trailerne da den har bladfjedre...og der havde de det aabenbart fantastisk morsomt. Selvom vi ikke kunne kigge ind til dem da vinduerne var duggede og mudrede, var der sang og grin og ballade....isaer naar der kom et ordenligt hul i vejen. Vi andre to som var uden for havde derimod et ubeskriveligt haardt arbejde. Den -i begyndelsen- let hullede grusvej var nu blevet gennemhullet og fuld af store sten. Vi var totalt faerdige og maatte traekke / skubbe hinanden opad bakkerne.....isaer et 1 km langt traek sidst paa eftermiddagen med haarnaalesving har taget mindst 1 time, men regnen silede ned og temperaturen var faldet til 10 grader. Da vi endelig kom frem til en campingplads sidst paa dagen begyndte det til en forandring at storme. I lobet af 10 gik det fra let vind til storm, heldigvis naede vi at faa teltet op inden, og kunne krybe ind i vores soveposer mens vi spiste masser af tandori kylling i ris, og 1 kg pasta....man bliver soerme sulten efter saadan en dag. Det stormede 1 1/2 time og saa stoppede det igen i lobet af 2-3 minutter....naahja man er vel i Patagonien.
Sondag havde vi 15 km til Villa Agostura, vejret var fint men benene faerdige saa heldigvis var det meste af vejen paa asfalt, og saa kunne man jo ligesom se maalet for denne etape.
Vi har nu vaeret i Agostura 3 dage for at slappe af, og selvom man kommer utroligt hurtig i form naar man laver noget hver dag saa er det rart lige at restituere fuldt ud og faa fyldt energidepoterne op igen.
V Agostura minder mest om en dansk kolonihave, men hoje haekke omkring husene, velplejede graesplaener og vejnavne som Jordbaervej og Hindbaervej.....igen er det svaert at forestille sig at vi er i Sydamerika.
Vi skal nok saette nogle biller paa senere, men det er nok naesten nemmere at soge efter os paa argentinske google...Aldrig er jeg blevet fotograferet saa meget, og Argentinerne er helt syge med vores cykelanhaengere med plads til born. Faktisk er det utroligt dejligt at have boern med. Alting er nemmere...vi faar altid plads i bussen, bilerne holder tilbage, der er altid plads til dem paa restauranterne og der er masser af legepladser og andre boern at lege med. Derudover er Jens og Holger blevet rigtig gode til at lege sammen og hjaelpe hinanden med at tage toj af og paa, dele ting og saa videre.....kort sagt har vi indtil nu haft en fantastisk tur.
I morgen onsdag tager vi med baad til Bariloche. Vi overvejer saa derfra enten af fortsaette sydpaa, eller krydse indover bjergene til Chile.....Det kommer lidt an paa vejrudsigterne og ikke mindst vejenes tilstand.
Tirsdag i sidste uge forlod vi San Martin, som er en rigtig turistby, med bjaelkehuse omgivet af hoje bjerge og en sô man kan bade i (hvem havde lige forestillet sig aty dt var muligt langt inde mellem Andesbjergene. Byen kaldes vist ogsaa for lille Schweiz, og man kunne ogsaa komme i tvivl om man var rejst til det rigtige land.
Vejret var perfekt, med ca 30 grader i solen og dejligt koligt om natten.
Vores forste stop var en campingplads kun 5 km vaek, for vi ville ikke laegge for hardt ud og ville ogsaa gerne vaere for taet paa byen hvis vi skulle havde glemt at kobe noget vigigt. Turen til campingpladsen tog 2 timer! Det gik opopop og med laessede cykler og trailer bagefter var vi glade for at vi ikke skulle laengere. Vi var fuldstaendige faerdige, og jeg maa sande at den daglige cykeltur udad Frederikssundsvej med de to store bakker i Husum og Herlev ikke helt kan sammenlignes med det hernede.
Onsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad.....Efter 5 km (opad hvis nogen skulle vaere i tvivl) var der heldigvis en campingplads, og den saa jo saa hyggelig ud......
Torsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad......og det lykkedes faktisk, det startede naturligvis med en 3 km stigning...og SAA gik det nedad...weeehuu 10 km paa 15 min inkl. stop for at tage billeder osv. og ellers gik det ned og op og ned....
Ialt naede vi 39 km den dag paa 2x2 timer og vi kunne campere ved Lago Falkner...en flot soe omgivet af hoje bjerge endda med lidt sne paa toppen. Her blev vi et par dage for at slappe af og restituere. Samtidig stod vi nu for at skulle koere paa naesten 50 km grusvej...et stykke som de lokale advarede os imod, da der skulle vaere mange huller og vejen i det heletage skulle vaere i daarlig stand.
Vi ville saa tage bussen paa dette stykke og stod Lordag morgen klar med alt pakket og ventede paa bussen, som naturligvis var fuld da den kom forbi....Naada...hvad gor man saa? Vi kunne vente paa den naeste eller koere tilbage til San Martin..Men den naeste bus kunne jo ogaa vaere fuld og koere tilbage...det kommer man jo ikke fremad...og hvor daarlig kunne den vej nu ogsaa vaere???
Saa vi sadlede op og begav os afsted i retning mod Villa Agostura.
Det gik faktisk meget fint. Saa daarlig var den heller ikke, vejret var flot og ikke alt for varmt og landskabet helt ubeskriveligt. Traerne hernede er meget meget hoje med askegraa bark og lige stammer og kan naesten ligne sojler af granit. Der var dejlig duft af sommer-skovbund og fugle der flojtede osv osv...En gang i mellem kom der en regnbyge, men det var nu ogsaa rart at det ikke var saa varmt....Dog var det som om at den sidste rengbyge der kom forbi ved middagstid glemte at flyve videre, selvom vinden blev staerkere og staerkere...heldigvis havde vi medvind og vi havde jo ogsaa regntoj og det hele saa det gik....Det regnede og regnede og grusvejen blev blodere og blodere uden dog at blive til mudder. Men det kunne sorme godt maerkes at cykel + trailer ikke koerte af sig selv, og selv de steder det gik let nedad maatte der traedes i pedalerne. Vi havde samlet drengene i den ene af trailerne da den har bladfjedre...og der havde de det aabenbart fantastisk morsomt. Selvom vi ikke kunne kigge ind til dem da vinduerne var duggede og mudrede, var der sang og grin og ballade....isaer naar der kom et ordenligt hul i vejen. Vi andre to som var uden for havde derimod et ubeskriveligt haardt arbejde. Den -i begyndelsen- let hullede grusvej var nu blevet gennemhullet og fuld af store sten. Vi var totalt faerdige og maatte traekke / skubbe hinanden opad bakkerne.....isaer et 1 km langt traek sidst paa eftermiddagen med haarnaalesving har taget mindst 1 time, men regnen silede ned og temperaturen var faldet til 10 grader. Da vi endelig kom frem til en campingplads sidst paa dagen begyndte det til en forandring at storme. I lobet af 10 gik det fra let vind til storm, heldigvis naede vi at faa teltet op inden, og kunne krybe ind i vores soveposer mens vi spiste masser af tandori kylling i ris, og 1 kg pasta....man bliver soerme sulten efter saadan en dag. Det stormede 1 1/2 time og saa stoppede det igen i lobet af 2-3 minutter....naahja man er vel i Patagonien.
Sondag havde vi 15 km til Villa Agostura, vejret var fint men benene faerdige saa heldigvis var det meste af vejen paa asfalt, og saa kunne man jo ligesom se maalet for denne etape.
Vi har nu vaeret i Agostura 3 dage for at slappe af, og selvom man kommer utroligt hurtig i form naar man laver noget hver dag saa er det rart lige at restituere fuldt ud og faa fyldt energidepoterne op igen.
V Agostura minder mest om en dansk kolonihave, men hoje haekke omkring husene, velplejede graesplaener og vejnavne som Jordbaervej og Hindbaervej.....igen er det svaert at forestille sig at vi er i Sydamerika.
Vi skal nok saette nogle biller paa senere, men det er nok naesten nemmere at soge efter os paa argentinske google...Aldrig er jeg blevet fotograferet saa meget, og Argentinerne er helt syge med vores cykelanhaengere med plads til born. Faktisk er det utroligt dejligt at have boern med. Alting er nemmere...vi faar altid plads i bussen, bilerne holder tilbage, der er altid plads til dem paa restauranterne og der er masser af legepladser og andre boern at lege med. Derudover er Jens og Holger blevet rigtig gode til at lege sammen og hjaelpe hinanden med at tage toj af og paa, dele ting og saa videre.....kort sagt har vi indtil nu haft en fantastisk tur.
I morgen onsdag tager vi med baad til Bariloche. Vi overvejer saa derfra enten af fortsaette sydpaa, eller krydse indover bjergene til Chile.....Det kommer lidt an paa vejrudsigterne og ikke mindst vejenes tilstand.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)