søndag den 21. februar 2016

Panamerican Highway (Carretera Austral)

Ikke alle steder minder den om en 'highway'. Det første billede er hårnålesving vist fra gps'en.

Billeder

Regnskov, store bregner, regn regn regn, gletchere.

Chile

Vupti så er vi tilbage i Chile. Vi krydsede grænsen ved Futalefu på en lille forblæst grusvej.  Dem er der faktisk en del af hernede i både god og mindre god stand. Hvor Argentina var tørt og med store åbne vidder, så må Chile være sydamerikas Norge. Stejle fjelde med gletschere dybe fjorde og regnskov. Dog er det tempereret regnskov, så her er kun en 10-12 grader men ellers er den lige så tæt og våd som en tropisk og med mange sjove planter og dyr.   Altså vi mangler desværre stadig at se en levende puma, til gengæld har vi set kolibri, condor, store spætter og den slags. 
Chile har allemandsret så vi kan i princippet overnatte hvor vi vil. Men engang i mellem kniber det lidt med at finde de gode pladser at campere fordi alting er hegnet ind. Og det næsten til ingen nytte, for køer, heste, får og geder går alligevel rundt på vejene.
Vi er nu i Chaiten, hvis nærliggende vulkan var i udbrud for 7 år siden. Den prøver vi at se lidt nærmere på søndag, hvorefter vi fortsætter mod Puerto Montt.

mandag den 15. februar 2016

El Bolson og Parque los Alerces

De sidste dage har vi kørt i vores gamle cykelspor fra da vi var her sidst i 2011. Det er sjovt at se ruten igen og tænke lidt over fordele og ulemper ved at cykle og køre i bil. Bilen giver mulighed for at se flere ting men vi savner helt bestemt det langsommere tempo på cykel og motionen.
Vi besøgte El Bolson før weekenden fr her kan de noget med is og så er det frugtsæson.
De sidste to dage har vi været i en nationalpark hvor drengene har haft travlt med at finde planter og dyr som skulle krydses af i en lille folder som park rangerne udleverede. Pumaen fik vi desværre ikke set, men til gengæld har vi idag set nogle hulemalerier fra dengang indianerne huserede her. Senere idag eller i morgen kører vi igen til Chile hvor der også er masser at se.

Sådan sover vi

lørdag den 13. februar 2016

Dinofusser

Vi har lige været et smut forbi Neuquen fordi de her går rundt og graver dinosaurer op af jorden. Vi gjorde selvfølgelig også vores indsats dog uden at det gav os mulighed for at navngive en ny art. Til gengæld så vi så på det de andre har fundet. Både fossiler og fodspor var der. Læg mærke til på billedet med fodspor hvor lille spaydåsen ser ud....Og så fik vi pandekager til morgenmad!

søndag den 7. februar 2016

På vej mod syd

Det er lidt knapt med elektronisk forbindelse til omverdenen, så det er ikke så tit vi er online herovre. Vi er lige nu på vej fra Malargue til Neuquen. Vi kører på Rute 40 som først stopper på sydspidsen. Så der er godt 3000km igen. Det er i et af Argentinas ødeste og mindst besøgte områder, men nej hvor er her flot. Store bjergmassiver i flotte farver, vulkaner og lavamarker og så den uendelige pampa. Vi har sovet i over 3300m højde ved den store vulkan Mapu som ligger på grænsen til Chile. Her så vi bla. condorer og guanacoer ( lamaens vilde fætter). Vi har også set en død puma, men ingen levende endnu. Deroppe er der frostvejr om natten men vi ligger alle fem lunt og godt i teltet på taget af bilen selvom vinden godt kan få det til at gynge lidt. Om dagen er der stærk sol og 20-35 grader.Det gav Holger lidt vabler på ørerne og han er nu meget ivrig efter at huske solcreme. Vi kører nogle lange ture i disse dage fordi her er så øde, men det bliver bedre når vi kommer til Patagonien der har mange flere campingpladser. Men Argentina er meget børnevenligt og hver lille by vi passerer har mindst en legeplads.  Nogle så store at Danmarks børnevenligste kommuner ville være misundelige.

mandag den 1. februar 2016

Vel ankommet til Mendoza, Argentina...

...ad bagvejen som bød på fantastisk flotte bjerge, øde natur og masser af muligheder for at køre med firehjulstræk til Jens og Holgers store fornøjelse og Monicas store bekymring :)
Fra Chile til Argentina måtte vi krydse Andesbjergene med udsigt til Aconcagua, som er det højeste bjerg uden for Himalaya på næsten 7 km. Desværre er det også landets tavleste grænseovergang, så vi måtte lige sidde i kø i 2 timer før vi fik stemplet passene.

Vi er nu i Mendoza på en meget hyggelig campingplads. Helt mod normalen, hvor Mendoza på dette tidspunkt skulle være varmt og tørt, er der dagligt regnvejr. Så vi sidder og føler os hensat til tropiske egne med fugt og masser af grønne planter. Heldigvis har vi vores køleskab i bilen, så der er altid kolde sodavand. Vi tager et par overnatninger inden vi drager sydpå mod Patagonien, hvor børnene har store planer om at skulle udgrave dinosaurer.