lørdag den 19. marts 2011
Esquel
Esquel
tirsdag den 15. marts 2011
Ps
Vi har som tidligere nævnt solgt vores lejl i Kbh. så fra 1. maj ejer vi kun et telt. Så hvis nogen kender nogen som lejer et hus eller lign ud så sig endelig til.
Nå men er der ikke slet noget...
...er der sikkert snart nogen der gerne vide. Både ja og nej. Vi blev i El Bolson over en uge, da vores lejl. i Kbh pludselig var blevet solgt, så der skulle lige styr på et par ting. Så var der den der skovbrand der forhindrede os i at køre videre mod syd. Og da vi på endelig kom afsted til næste lille by havde anders fået lungebetændelse. Så der lå jeg og led nogle dage indtil penicillinen begyndte at virke. Vi kørte dog et enkelt stræk da vores næste mål var en national park som skulle være en af de flotteste. Det er i øvrigt pænt hårdt at cykle i bjerge med lungerne på halv kraft. Og da vi ikke havde fået tjekket vores kort ordenligt fra morgenen af, kom vi yderligere til at køre en omvej på først 5 km stejl stigning, og derefter 7 km stejlt nedad hvor vi stadig måtte trampe fordi vi nu havde fået en kraftig modvind. Pyha...man skulle nok bare være blevet under dynen den dag. Nå; fra den lille by Epuyen, var der 25 km med virkelig slem grusvej indtil parken. Dvs. dyb blød grusbelægning der mest minder om at køre på stranden. Men uden at blinke med øjnene ( for til den park ville vi) hyrede vi en lokal med en pickup til at transportere os, for cykle ad den vej gad vi simpelthen ikke! Og vi nåede da også nemt parken, mens vi kunne se ud på andre cyklister der kæmpede sig igennem støv, hede, vind og grus. En enkelt sad endda i vejkanten og sov! Nåmmen sammen med os ankom også efteråret til national parken. Fra ca 25 grader den ene dag var temp under 10 den næste...brrr. Og sådan har det faktisk været siden. Det regnede også ca hver 2. dag og der skulle virkelig et stort bål til at holde varmen. Til gengæld er faren for skovbrand nu næsten væk. Så vi nøjedes med 4 dage i parken og i dag mandag fortsatte vi på mod byen Esquel. Dog kun indtil vi blev indhentet af et kraftigt regnvejr og en stiv kuling, som i stedet blæste os til det walisiske samfund Trevelin. Men her er skam også fint at være, de har en fin tradition for en frygtelig masse the og lige så meget kage. Så må vi se om vinden kan hjælpe os til Esquel en af de kommende dage. For længere sydpå skal vi i hvertfald ikke. Det bliver for koldt.
Videre fra el bolson
mandag den 28. februar 2011
Varmt og støvet men til gengæld var det
fredag den 25. februar 2011
torsdag den 24. februar 2011
El bolson
Efter en fantastisk flot tur langs søer i både dybblå og turkisblå
farver hele vejen omkranset af høje bjergkamme der næsten ser ud som
man kunne skære sig på dem, kom vi i tirsdags til El Bolson. Vi havde
et par overnatninger undervejs, da den daglige cykeltid jo er
begrænset af børnene. Formen er dog blevet bedre samtidig med at vi
har fundet ud af at vi altså ikke behøver slæbe mad med til 5 dage ad
gangen, da der er masser af steder på vejen der kan købes mad eller
man kan gøre det på camping pladserne. Så her sparer vi nogle drøje
kilo hvilket der især sætter pris på når det går opad. Distancerne har
ligget på ca 40 km om dagen, og især tirsdag var en fantastisk dag med
næsten 20 km nedad bakke hvor det stort set ikke var nødvendigt at
træde i pedalerne. Så det var næsten bare om at læne sig tilbage med
hænderne foldet bag nakken og lade cyklen finde vej selv. El Bolson
var et rigtigt hippie sted i 70-erne og det er tydeligt at ikke alle
som gæster byen er helt med på at det snart er 40 år siden. Men her er
næsten altid godt vejr og som alle andre steder udsigt til flotte
bjerge og hvis man står på tæer kan man faktisk se grænsen til chile
et sted deroppe hvor der ligger sne. Vi bliver her nogle dage for at
se lidt på området og planlægge vores videre tur sydpå.
farver hele vejen omkranset af høje bjergkamme der næsten ser ud som
man kunne skære sig på dem, kom vi i tirsdags til El Bolson. Vi havde
et par overnatninger undervejs, da den daglige cykeltid jo er
begrænset af børnene. Formen er dog blevet bedre samtidig med at vi
har fundet ud af at vi altså ikke behøver slæbe mad med til 5 dage ad
gangen, da der er masser af steder på vejen der kan købes mad eller
man kan gøre det på camping pladserne. Så her sparer vi nogle drøje
kilo hvilket der især sætter pris på når det går opad. Distancerne har
ligget på ca 40 km om dagen, og især tirsdag var en fantastisk dag med
næsten 20 km nedad bakke hvor det stort set ikke var nødvendigt at
træde i pedalerne. Så det var næsten bare om at læne sig tilbage med
hænderne foldet bag nakken og lade cyklen finde vej selv. El Bolson
var et rigtigt hippie sted i 70-erne og det er tydeligt at ikke alle
som gæster byen er helt med på at det snart er 40 år siden. Men her er
næsten altid godt vejr og som alle andre steder udsigt til flotte
bjerge og hvis man står på tæer kan man faktisk se grænsen til chile
et sted deroppe hvor der ligger sne. Vi bliver her nogle dage for at
se lidt på området og planlægge vores videre tur sydpå.
--
Sendt fra min mobile enhed
lørdag den 19. februar 2011
tirsdag den 15. februar 2011
Lidt billeder fra ugen der gik mellem san Martin og v. Agostura
Kom-i-form-paa-en-uge.......
..1-2 ugers cykeltur i Argentina maa vaere losningen paa alle fedmeproblemer i verden....for pokker da...Ofte har jeg taenkt paa hvorfor man har 27 gear paa sin cykel naar man alligevel kun bruger de 5 hojeste! Jeg skal love for at der er blevet bruge for de 5 laveste hernede. Puhauhauha..
Tirsdag i sidste uge forlod vi San Martin, som er en rigtig turistby, med bjaelkehuse omgivet af hoje bjerge og en sô man kan bade i (hvem havde lige forestillet sig aty dt var muligt langt inde mellem Andesbjergene. Byen kaldes vist ogsaa for lille Schweiz, og man kunne ogsaa komme i tvivl om man var rejst til det rigtige land.
Vejret var perfekt, med ca 30 grader i solen og dejligt koligt om natten.
Vores forste stop var en campingplads kun 5 km vaek, for vi ville ikke laegge for hardt ud og ville ogsaa gerne vaere for taet paa byen hvis vi skulle havde glemt at kobe noget vigigt. Turen til campingpladsen tog 2 timer! Det gik opopop og med laessede cykler og trailer bagefter var vi glade for at vi ikke skulle laengere. Vi var fuldstaendige faerdige, og jeg maa sande at den daglige cykeltur udad Frederikssundsvej med de to store bakker i Husum og Herlev ikke helt kan sammenlignes med det hernede.
Onsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad.....Efter 5 km (opad hvis nogen skulle vaere i tvivl) var der heldigvis en campingplads, og den saa jo saa hyggelig ud......
Torsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad......og det lykkedes faktisk, det startede naturligvis med en 3 km stigning...og SAA gik det nedad...weeehuu 10 km paa 15 min inkl. stop for at tage billeder osv. og ellers gik det ned og op og ned....
Ialt naede vi 39 km den dag paa 2x2 timer og vi kunne campere ved Lago Falkner...en flot soe omgivet af hoje bjerge endda med lidt sne paa toppen. Her blev vi et par dage for at slappe af og restituere. Samtidig stod vi nu for at skulle koere paa naesten 50 km grusvej...et stykke som de lokale advarede os imod, da der skulle vaere mange huller og vejen i det heletage skulle vaere i daarlig stand.
Vi ville saa tage bussen paa dette stykke og stod Lordag morgen klar med alt pakket og ventede paa bussen, som naturligvis var fuld da den kom forbi....Naada...hvad gor man saa? Vi kunne vente paa den naeste eller koere tilbage til San Martin..Men den naeste bus kunne jo ogaa vaere fuld og koere tilbage...det kommer man jo ikke fremad...og hvor daarlig kunne den vej nu ogsaa vaere???
Saa vi sadlede op og begav os afsted i retning mod Villa Agostura.
Det gik faktisk meget fint. Saa daarlig var den heller ikke, vejret var flot og ikke alt for varmt og landskabet helt ubeskriveligt. Traerne hernede er meget meget hoje med askegraa bark og lige stammer og kan naesten ligne sojler af granit. Der var dejlig duft af sommer-skovbund og fugle der flojtede osv osv...En gang i mellem kom der en regnbyge, men det var nu ogsaa rart at det ikke var saa varmt....Dog var det som om at den sidste rengbyge der kom forbi ved middagstid glemte at flyve videre, selvom vinden blev staerkere og staerkere...heldigvis havde vi medvind og vi havde jo ogsaa regntoj og det hele saa det gik....Det regnede og regnede og grusvejen blev blodere og blodere uden dog at blive til mudder. Men det kunne sorme godt maerkes at cykel + trailer ikke koerte af sig selv, og selv de steder det gik let nedad maatte der traedes i pedalerne. Vi havde samlet drengene i den ene af trailerne da den har bladfjedre...og der havde de det aabenbart fantastisk morsomt. Selvom vi ikke kunne kigge ind til dem da vinduerne var duggede og mudrede, var der sang og grin og ballade....isaer naar der kom et ordenligt hul i vejen. Vi andre to som var uden for havde derimod et ubeskriveligt haardt arbejde. Den -i begyndelsen- let hullede grusvej var nu blevet gennemhullet og fuld af store sten. Vi var totalt faerdige og maatte traekke / skubbe hinanden opad bakkerne.....isaer et 1 km langt traek sidst paa eftermiddagen med haarnaalesving har taget mindst 1 time, men regnen silede ned og temperaturen var faldet til 10 grader. Da vi endelig kom frem til en campingplads sidst paa dagen begyndte det til en forandring at storme. I lobet af 10 gik det fra let vind til storm, heldigvis naede vi at faa teltet op inden, og kunne krybe ind i vores soveposer mens vi spiste masser af tandori kylling i ris, og 1 kg pasta....man bliver soerme sulten efter saadan en dag. Det stormede 1 1/2 time og saa stoppede det igen i lobet af 2-3 minutter....naahja man er vel i Patagonien.
Sondag havde vi 15 km til Villa Agostura, vejret var fint men benene faerdige saa heldigvis var det meste af vejen paa asfalt, og saa kunne man jo ligesom se maalet for denne etape.
Vi har nu vaeret i Agostura 3 dage for at slappe af, og selvom man kommer utroligt hurtig i form naar man laver noget hver dag saa er det rart lige at restituere fuldt ud og faa fyldt energidepoterne op igen.
V Agostura minder mest om en dansk kolonihave, men hoje haekke omkring husene, velplejede graesplaener og vejnavne som Jordbaervej og Hindbaervej.....igen er det svaert at forestille sig at vi er i Sydamerika.
Vi skal nok saette nogle biller paa senere, men det er nok naesten nemmere at soge efter os paa argentinske google...Aldrig er jeg blevet fotograferet saa meget, og Argentinerne er helt syge med vores cykelanhaengere med plads til born. Faktisk er det utroligt dejligt at have boern med. Alting er nemmere...vi faar altid plads i bussen, bilerne holder tilbage, der er altid plads til dem paa restauranterne og der er masser af legepladser og andre boern at lege med. Derudover er Jens og Holger blevet rigtig gode til at lege sammen og hjaelpe hinanden med at tage toj af og paa, dele ting og saa videre.....kort sagt har vi indtil nu haft en fantastisk tur.
I morgen onsdag tager vi med baad til Bariloche. Vi overvejer saa derfra enten af fortsaette sydpaa, eller krydse indover bjergene til Chile.....Det kommer lidt an paa vejrudsigterne og ikke mindst vejenes tilstand.
Tirsdag i sidste uge forlod vi San Martin, som er en rigtig turistby, med bjaelkehuse omgivet af hoje bjerge og en sô man kan bade i (hvem havde lige forestillet sig aty dt var muligt langt inde mellem Andesbjergene. Byen kaldes vist ogsaa for lille Schweiz, og man kunne ogsaa komme i tvivl om man var rejst til det rigtige land.
Vejret var perfekt, med ca 30 grader i solen og dejligt koligt om natten.
Vores forste stop var en campingplads kun 5 km vaek, for vi ville ikke laegge for hardt ud og ville ogsaa gerne vaere for taet paa byen hvis vi skulle havde glemt at kobe noget vigigt. Turen til campingpladsen tog 2 timer! Det gik opopop og med laessede cykler og trailer bagefter var vi glade for at vi ikke skulle laengere. Vi var fuldstaendige faerdige, og jeg maa sande at den daglige cykeltur udad Frederikssundsvej med de to store bakker i Husum og Herlev ikke helt kan sammenlignes med det hernede.
Onsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad.....Efter 5 km (opad hvis nogen skulle vaere i tvivl) var der heldigvis en campingplads, og den saa jo saa hyggelig ud......
Torsdag skulle vi saa koere et ordenligt stykke for ligesom at komme fremad......og det lykkedes faktisk, det startede naturligvis med en 3 km stigning...og SAA gik det nedad...weeehuu 10 km paa 15 min inkl. stop for at tage billeder osv. og ellers gik det ned og op og ned....
Ialt naede vi 39 km den dag paa 2x2 timer og vi kunne campere ved Lago Falkner...en flot soe omgivet af hoje bjerge endda med lidt sne paa toppen. Her blev vi et par dage for at slappe af og restituere. Samtidig stod vi nu for at skulle koere paa naesten 50 km grusvej...et stykke som de lokale advarede os imod, da der skulle vaere mange huller og vejen i det heletage skulle vaere i daarlig stand.
Vi ville saa tage bussen paa dette stykke og stod Lordag morgen klar med alt pakket og ventede paa bussen, som naturligvis var fuld da den kom forbi....Naada...hvad gor man saa? Vi kunne vente paa den naeste eller koere tilbage til San Martin..Men den naeste bus kunne jo ogaa vaere fuld og koere tilbage...det kommer man jo ikke fremad...og hvor daarlig kunne den vej nu ogsaa vaere???
Saa vi sadlede op og begav os afsted i retning mod Villa Agostura.
Det gik faktisk meget fint. Saa daarlig var den heller ikke, vejret var flot og ikke alt for varmt og landskabet helt ubeskriveligt. Traerne hernede er meget meget hoje med askegraa bark og lige stammer og kan naesten ligne sojler af granit. Der var dejlig duft af sommer-skovbund og fugle der flojtede osv osv...En gang i mellem kom der en regnbyge, men det var nu ogsaa rart at det ikke var saa varmt....Dog var det som om at den sidste rengbyge der kom forbi ved middagstid glemte at flyve videre, selvom vinden blev staerkere og staerkere...heldigvis havde vi medvind og vi havde jo ogsaa regntoj og det hele saa det gik....Det regnede og regnede og grusvejen blev blodere og blodere uden dog at blive til mudder. Men det kunne sorme godt maerkes at cykel + trailer ikke koerte af sig selv, og selv de steder det gik let nedad maatte der traedes i pedalerne. Vi havde samlet drengene i den ene af trailerne da den har bladfjedre...og der havde de det aabenbart fantastisk morsomt. Selvom vi ikke kunne kigge ind til dem da vinduerne var duggede og mudrede, var der sang og grin og ballade....isaer naar der kom et ordenligt hul i vejen. Vi andre to som var uden for havde derimod et ubeskriveligt haardt arbejde. Den -i begyndelsen- let hullede grusvej var nu blevet gennemhullet og fuld af store sten. Vi var totalt faerdige og maatte traekke / skubbe hinanden opad bakkerne.....isaer et 1 km langt traek sidst paa eftermiddagen med haarnaalesving har taget mindst 1 time, men regnen silede ned og temperaturen var faldet til 10 grader. Da vi endelig kom frem til en campingplads sidst paa dagen begyndte det til en forandring at storme. I lobet af 10 gik det fra let vind til storm, heldigvis naede vi at faa teltet op inden, og kunne krybe ind i vores soveposer mens vi spiste masser af tandori kylling i ris, og 1 kg pasta....man bliver soerme sulten efter saadan en dag. Det stormede 1 1/2 time og saa stoppede det igen i lobet af 2-3 minutter....naahja man er vel i Patagonien.
Sondag havde vi 15 km til Villa Agostura, vejret var fint men benene faerdige saa heldigvis var det meste af vejen paa asfalt, og saa kunne man jo ligesom se maalet for denne etape.
Vi har nu vaeret i Agostura 3 dage for at slappe af, og selvom man kommer utroligt hurtig i form naar man laver noget hver dag saa er det rart lige at restituere fuldt ud og faa fyldt energidepoterne op igen.
V Agostura minder mest om en dansk kolonihave, men hoje haekke omkring husene, velplejede graesplaener og vejnavne som Jordbaervej og Hindbaervej.....igen er det svaert at forestille sig at vi er i Sydamerika.
Vi skal nok saette nogle biller paa senere, men det er nok naesten nemmere at soge efter os paa argentinske google...Aldrig er jeg blevet fotograferet saa meget, og Argentinerne er helt syge med vores cykelanhaengere med plads til born. Faktisk er det utroligt dejligt at have boern med. Alting er nemmere...vi faar altid plads i bussen, bilerne holder tilbage, der er altid plads til dem paa restauranterne og der er masser af legepladser og andre boern at lege med. Derudover er Jens og Holger blevet rigtig gode til at lege sammen og hjaelpe hinanden med at tage toj af og paa, dele ting og saa videre.....kort sagt har vi indtil nu haft en fantastisk tur.
I morgen onsdag tager vi med baad til Bariloche. Vi overvejer saa derfra enten af fortsaette sydpaa, eller krydse indover bjergene til Chile.....Det kommer lidt an paa vejrudsigterne og ikke mindst vejenes tilstand.
søndag den 6. februar 2011
Der er jo som nævnt en del bagage, og det var nær ved at vi ikke havde nået bussen fra buenos aires da ingen taxier ville tage os til station. Så da der var 1/2 time til afgang og vi stadig ikke var kommet nogen sveder var det bare om at prøve og stoppe de varebiler der kom forbi og spørge om de kunne tænke sig en ekstra indtjening. Sjovt nok var det som om gaderne pludselig var meget meget tomme og panikken begyndte så småt at give sig udtryk i sved på panden. Efter flere forgæves forsøg fortalte nogen at de havde set en tom varevogn på den anden side af blokken og den kunne jo være færdig med dagens grøntsagsomdeling. Så kunne det ellers nok være at vores dørvogter Cesar fik benene på nakken. Afsted det gik i laksko og kaki dørvogter uniform og minsanten om det ikke lykkedes! Så ind med cykler og anhængere og tasker på ladet og os fire på passagersædet og afsted det gik. Der VAR faktisk ikke megen trafik og vi nåede på stationen på rekordtid, helt uden at grøntsagsmanden kørte råddent. Vel nede på stationen fik vi hurtigt fat på nogle dragere og så lige gå et par hundrede meter hen til perron 37 (heldigvis skulle vi ikke hen til nr 130). Manden som smider bagage ville selvfølgelig ikke tage cyklerne og måtte bestikkes med 100 pesos. Helt urimeligt men vi orkede ikke nogen diskussion.
San Martin de los Andes
Vi er nu ankommet til Patagonien hvorfra vores cykeltur skal begynde. Fantastisk vejr og meget højt til himlen. Cyklerne skal nu samles for første gang siden vi forlod danmark så det var lidt spændende om de havde taget skade af turen.
lørdag den 5. februar 2011
Alt det med mad....
Ja, vi får noget at spise!!! Vi havde talt meget med Jens om de tre
vigtigste ting i Argentina; is, bøffer og pommes frites. Vi kan jo
starte med isen som er helt fantastisk, eneste problem er at vælge og
så at spise den hurtig nok. Løsningen på det sidste problem har været
at købe et stort bæger til deling. Løsningen på ndet første må være at
købe noget mere is. Så er det jo dejligt at vide man har et pa måneder
i sadlen og det er vigtigt at opbygge nogle sunde depoter, kalk...osv.
Oksekødet er ikke helt så spetakulært denne gang. Det smager
selvfølgelig dejligt, men vi er vidst blevet lidt for godt vant hos
Susanne og Ole. Anders mener derfor det er tid til at smage den
fantastiske parrillada med blodpølse, chorizo, brisler, nyrer, mås
osv. Ja, der ligger en fint lille snoet ringmuskel på grillen.
Drengene og jeg slås om pølsen;-)
Pommes friterne er der lige kommet begrænsning på. Efter en smule brok
spiser drengene så bare brød til. Vi kan jo ikke have ferietilstande i
3 måneder.
Ellers har vi købt lidt ind til cykelturen, vi fandt havregryn og
müsli, så kan vi vidst klare det meste.
Alle er forresten blevet raske efter den halsbetændelse vi slæbte med
herned, penicillin og korte bukser var kuren, hvis vi nåede at smitte
jer.
Vi tager til San Martin de los Andes, så vi kan få pakket de cykler ud
og ikke kun flytte rundt på dem
vigtigste ting i Argentina; is, bøffer og pommes frites. Vi kan jo
starte med isen som er helt fantastisk, eneste problem er at vælge og
så at spise den hurtig nok. Løsningen på det sidste problem har været
at købe et stort bæger til deling. Løsningen på ndet første må være at
købe noget mere is. Så er det jo dejligt at vide man har et pa måneder
i sadlen og det er vigtigt at opbygge nogle sunde depoter, kalk...osv.
Oksekødet er ikke helt så spetakulært denne gang. Det smager
selvfølgelig dejligt, men vi er vidst blevet lidt for godt vant hos
Susanne og Ole. Anders mener derfor det er tid til at smage den
fantastiske parrillada med blodpølse, chorizo, brisler, nyrer, mås
osv. Ja, der ligger en fint lille snoet ringmuskel på grillen.
Drengene og jeg slås om pølsen;-)
Pommes friterne er der lige kommet begrænsning på. Efter en smule brok
spiser drengene så bare brød til. Vi kan jo ikke have ferietilstande i
3 måneder.
Ellers har vi købt lidt ind til cykelturen, vi fandt havregryn og
müsli, så kan vi vidst klare det meste.
Alle er forresten blevet raske efter den halsbetændelse vi slæbte med
herned, penicillin og korte bukser var kuren, hvis vi nåede at smitte
jer.
Vi tager til San Martin de los Andes, så vi kan få pakket de cykler ud
og ikke kun flytte rundt på dem
onsdag den 2. februar 2011
..og hvad med cykelturen sporger nogen sikkert..
Nu er der jo ikke meget cykeltur ved at bo i buenos aires, og tage metro, taxi elller bussen rundt til legepladser og cafeer. Saa paa lordag tager vi til San Martin de los Andes i Patagonien for ligesom at komme i gang med det vi er her for. Det bliver en 20 timers bustur og selvom der er senge og 'all inclusive' om bord, skal der vist nok lige rekvireres en del legetoj og anden underholdning til at aflede ungernes opmaerksomhed. Ikke mindst fordi der jo gerne vises action-film undervejs -hele vejen- og isaer filmen Speed er populaer, da man jo har en helt speciel mulighed for at leve sig ind historien.
Naammen vi ser hvordan det gaar.....hej saa laenge
søndag den 30. januar 2011
Så er vi der!
Efter en 30 timers fornøjelig rejse skiftede udetemperaturen fra -5 til +30 og det gav os så lyst til lige at sove fra solen gik ned til den stod op igen. Og så skulle der ellers ædes kød drikkes vand.
fredag den 28. januar 2011
lørdag den 22. januar 2011
Uha nu er der ikke mange dage igen
Søndag idag....2 dage tilbage på arbejde...så lidt ferie der jo skal afholdes så man er udhvilet til når de 3 mdrs. orlov begynder på fredag ;) Så fredag er den store dag...er ved at fixe cykler, nye dæk, kæder, tandhjul, kabler...uha det var hårdt tiltrængt efter 2 vintre med masser af salt på vejene.
Så skal vi bare lige have det pakket cykler anhængere i kasser, pakket bagagen og så i lufthavnen...Glæder mig til at se check-in personalets ansigtsudtryk når vi kommer med så meget.
Så skal vi bare lige have det pakket cykler anhængere i kasser, pakket bagagen og så i lufthavnen...Glæder mig til at se check-in personalets ansigtsudtryk når vi kommer med så meget.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)